Om Lilleborg / Værdisæt

Hvorfor et værdisæt?

Fordi en god service og et godt arbejdsklima har med holdninger at gøre.
 
Fordi vi vil synliggøre vores værdier, dels for os selv og kommende kolleger og dels for vores forældre og andre samarbejdspartnere.
 
Vi har etableret 6 værdier, der tilsammen danner grundlag for vort pædagogiske arbejde og måden at samarbejde på alle med udgangspunkt i vor målsætning og personlighed.

Værdierne

 
  • Glæde
  • Indlevelsesevne
  • Respekt
  • Udvikling
  • Sjov
  • Hjælpsomhed

Hvordan blev de til?

  • Via personlige og individuelle holdninger
  • Via debat på vores personalemøder
  • Via historiefortællinger fra hverdagen

Glæde

Glæde smitter, breder sig i ringe,
skaber lyst og energi,
kreativitet, spontanitet det bringe,
en atmosfære vi ka’ li’

Indlevelsesevne

Vær til stede, lyt og se,
hvad omkring dig måtte ske,
sæt dig ned på hug.
Husk barndommens glæde og suk,
det gi’r større perspektiv,
forståelse af andres liv.

Respekt

Respekt og imødekommenhed,
ligeværd og tryghed,
mangfoldighed frem for enfoldighed.

Udvikling

Undgå at gå i ring,
med nye ideer sker der ting.
Opsøg hvad der er nyt,
ved stilstand bli’r alle snydt.

Sjov

Klovne, drille og grine sammen,
er med til at danne rammen,
for unge, gamle, store og små,
hverdagen bli’r ej så grå,
for sund latter er aldrig kold,
men gi’r et dejligt sammenhold.

Hjælpsomhed

Støt og gi’ en hjælpende hånd,
er i særdeleshed husets ånd.
Én må ikke føle sig helt fortabt,
hvis man for stort har gabt,
så ta’r vi alle sammen et nap.
Lilleborg - den private børnehave | Stationsvej 7, 4560 Vig  | Tlf.: 5931 5571 | lilleborg@privat.dk